Først og fremmest kan man søge på google.com - enten på dansk eller på engelsk. Ofte har nogen haft de samme problemer og spurgt på nettet, og fået gode svar.
Et andet godt sted er at kigge i Linux-litteraturen, der er et noget forældet sæt af bøger om Linux frit tilgængeligt på nettet på www.linuxbog.dk - ellers har boghandleren og biblioteket gode bøger om Linux.
Med hensyn til den distribution du har valgt, er der som regel en webside og en eller flere postlister til spørgsmål omkring den pågældende distribution. www.distrowatch.org har henvisningerne til de fleste, og gode introduktioner til hver enkelt distribution.
Hvis problemet er om et specifikt program, er der ofte et forum eller en postliste, hvor man kan spørge, og ofte få svar direkte fra en af udviklerne af programmet. Ofte får man meget hurtigt svar, især hvis man kontakter de internationale grupper.
I Danmark er der en række Linux-brugergrupper, hvor man kan få megen hjælp og vejledning. Kig på www.linux.dk for at se hvilke grupper der er i dit lokalområde. En stor brugergruppe er SSLUG - Skåne Sjælland Linux Users Group, hvor man gerne kan være med selv om man bor uden for Sjælland. Se www.sslug.dk. Det er som regel gratis at være med i brugergrupperne.
Andre gode steder at få hjælp er på webstederne www.linuxin.dk og www.eksperten.dk. Webstedet klid.dk har vejledninger om hvilke Linux-programmer men kan bruge til erstatning af Windows-programmer, og er en god kilde til download og sikkerhedsopdatering af en del linux-distibutioner.
Brugergrupperne holder også møder og konferencer om diverse emner i Linux, de er som regel gratis eller med en pris under 100 kr for et dag- eller aftenarrangement. Et godt sted at få at vide hvilke arrangementer der kommer, er på postlisten announce@opensource.dk som man tilmelder sig på www.opensource.dk eller på www.linux.dk. Nogen brugergrupper holder såkaldte installfester, hvor man kan få hjælp til at installere Linux på sin maskine.
Man kan naturligvis også betale sig fra at få løst Linux-problemer, der er en liste over Linux-supportfirmaer og enkeltpersoner på www.linux.dk/support
Denne information vedligeholdt af Keld Simonsen